Eventuelt et julegaveønske

 ’’Klog er noget, man øver sig på’’

Bogen med titlen ’’Klog er noget, man øver sig på’’ af Sofie Münster er en bog, som jeg har hørt omtalt, af lærere, op til flere gange ude på Fredensborg Skole samt har to af lærerne fra følgende skole, opfordret mine medstuderende og mig selv til at læse bogen. Jeg fik fortalt, at alle lærerne fra Fredensborg Skole havde været til foredrag med Sofie Münster samt, at det for en gangs skyld var det interessant det de blev sendt til foredrag om. En anden lærer fortalte mig, at Sofie Münster er hendes ’’nye guru’’ samtidig med at hun lyste helt op. 

Efter at have hørt god omtale om Sofie Münster og bogen, blev jer nysgerrig og undersøgte hende nærmere. Det opfordrer jeg også jer til, selvom bogen i første omgang henvender sig til forældre (på bogens forside), hvilket ikke er vores målgruppe. Men eftersom lærere bliver sendt til foredrag med hende og lærer finder hende interessant, ville jeg dele det med jer. Måske I også finder Sofie Münster interessant. You never know until you try ;-)

På Saxos hjemmeside står en ultra kort beskrivelse af bogen samt kan man finde en anmeldelse, skrevet af Kenni, som jeg fandt interessant.

Anmeldelsen kan læses herunder:

Jeg har i dag læst bogen "Klog er noget man øver sig på" færdig. Jeg har læst bogen med alle mine mange kasketter på. Jeg er far til 4 børn i alderen 3-18 år, jeg er læringsvejler, jeg arbejder på et projekt hvor undervisningsdifferentiering og forståelse for børns forskellige evner og motivationer er yderst vigtigt og jeg er lærer i folkeskolen i en 3. Klasse med en god blanding af alle typer børn.

Jeg har set meget frem til at læse bogen og har ventet på det helt rigtige tidspunkt hvor jeg kunne have ro omkring mig og virkelig suge det hele til mig. Jeg har haft forestillet mig at denne bog kunne give svar på en masse situationer der kunne give udfordringer i hverdagen som både forælder og professionel og jeg håbede på at der ville være nogle helt konkrete forslag eller ideer til hvordan forskellige udfordringer enten kunne løses eller forstås. Alle disse forventninger er blevet indfriet og endda med mere end jeg havde håbet på.

Du formår at belyse nogle problematikker der er tydelige for enhver der har med børn at gøre, du underbygger alle informationer med reel viden og du fastholder en meget letlæselig rød tråd gennem det hele. Jeg er yderst imponeret og glad. Glad fordi jeg føler, at jeg med denne bog er et skridt længere mod at gøre det helt rigtige for mine og andres børn.

Tak for det

Kh. Kenni

Det var alt for nu. Tak fordi du gad læse med J
God jul <3

Navnestatistik i Norge

Referat af norsk webside

På denne webside kan man finde en masse satistik om navne i Norge. På den første sidde, den der hedder ”Statistikkens hovedside”, finder man først en tabel over de ti mest populære drenge- og pigenavne i Norge i år 2015. Lidt længere nede på siden finder man et billede der viser hvilke drenge- og pigenavne der er mest populære i de forskellige landsdele i Norge. Den viser for eksempel at det er Adrian og Emilie der er de mest populære navne helt oppe i Nordnorge og Elias og Sara der er mest populære i Sydnorge. Billedet viser også det mest populære drengenavn og det mest populære pigenavn i hele Norge, nemlig William og Emma, og de mest populære drenge- og pigenavne i de fem største byer i Norge.

Man kan også finde en graf der viser udviklingen i navnene Emma og William som lige nu er de mest populære navne i Norge.

Her kan man se helt tilbage til år 1880 og følge navnenes udvikling gennem årene. Man kan se at begge navne har haft et stor dyk og været næsten nede på nul i flere år, men har de seneste par år haft en kæmpe stigning.

En anden ting man kan finde på deres webside er forskellige tabeller og navnestatistik. Du kan for eksempel finde en tabel over en hel masse pigenavne og deres popularitet fra 2006 til 2015.

Til sidst kan man selvfølgelig også søge på enkelte navne i Norge. Hvi man søger på et navn får man at vide hvor mange der har dette navn som første fornavn og hvor mange der hedder det som eneste fornavn.

Anmeldelse af norsk webside

I forhold til Danmarks statistik har den norske hjemmeside noget spændende data omkring de mest populære navne i Norge. Jeg synes det er interessant og sjovt at søge rundt på denne webside. Og når Norge er så stort et land som det er synes jeg også det er sjovt at kigge på kortet over de mest populære navne i de forskellige landsdele i Norge og se forskellen på de forskellige navne der er populære. Til gengæld får man kun to tal frem når man søger på et enkelt navn hvor man på den danske fik en tabel over navnets popularitet gennem de sidte mange år  og en graf der viser navnets udvikling.

https://www.ssb.no/navn?fokus=true

Statistik over økologiske varer

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/detailomsaetningen-af-oekologiske-foedevarer

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/handel/detailhandel-med-oekologiske-foedevarer

På denne side kan man se udviklingen af salget af økologiske fødevarer i supermarkeder og varehuse. Dette synes jeg er spændende, for jeg selv tit vælger det økologiske og synes også at der er mange flere andre som vælger det når man kigger i folks indkøbskurve. Jeg synes også at det er blevet meget mere udbredt i butikkerne, så man faktisk bare kan tage ned i det normale supermarkedet og købe ind. Det bekræfter denne side, da man kan se at salget er steget over de sidste år.

Her kan man se at salget virkelig er steget fra år 2012 til år 2016. Det er steget med 1.500.000 kr, som virkelig er en stor stigning. Dette er en stigning på 21,42 procent, som jo kun er positivt.
Det her kan man igen også bruge statistik til. Man kan finde en masse spændende tal. Hvis man nu kender nogen, som har interesse i at skulle åbne en butik, er det meget sjovt at kigge på hvad der egentlig sælger. Man kan jo f.eks. også kigge på det konventionelle landbrug og forbrug i dette, for at sammenligne, hvad der bliver solgt mest af, og se på hvad kunderne vil have.

Case fra praktikforløb

Blogindlæg med case fra praktikken

I det følgende blogindlæg, har jeg taget udgangspunkt i en case fra mit praktikforløb på Fredensborg Skole.

Info om casen:

• 3. klasse
• Vi har undervist i emnet areal, hvor målet har været, at eleverne skal have forståelse for kvadratcentimeter og skal kunne beregne areal af en firkant og en retvinklettrekant.
• Jeg tager udgangspunkt i to elevers besvarelser på opgaver fra en test vi har lavet.
• Jeg bruger elevbesvarelserne til at vurdere, hvilken forståelse eleven har/ikke har ift. målene.

På det nedenstående billede, ses en elevbesvarelse fra testen, som viser hvordan eleven, hverken formår at beregne arealet af trekanten øverst eller nederst. Man kan tyde blyantsstreger/prikker i hver af felterne inde i trekanterne - også de felter, som ikke er en kvadratcentimeter (1 cm * 1cm) . Ud fra elevens besvarelse kan man udlede, at eleven skriver, at trekantens areal er 9 kvadratcentimeter og der er tilsvarende 9 prikker inde i trekanten. Jeg tænker umiddelbart, at eleven har talt felterne inde i trekanten og troet at det var arealet. Hvis det havde været en firkant, havde man kunne finde arealet på følgende måde, men eleven har ikke forståelse for kvadratcentimeters størrelse, da eleven tæller alle felter, som var de 1 kvadratcentimeter allesammen. I den nederste trekant har eleven ræsonneret på samme måde som i den øverste og herved fået et forkert resultat igen.

På de næste to billeder ses endnu en elevbesvarelse. Der svares på samme opgave, som den foregående. Det er blot en elev, som har forståelse for kvadratcentimeters størrelse. Ud fra besvarelsen kan man udlede, at eleven ikke er helt sikker i sin måde at regne arealet ud. Dette udleder jeg, idet jeg kan se, at eleven har tegnet trekantens anden halvdel således, at man kan tælle de to trekanters/firkantens areal vha. felterne og herved tage halvdelen. Mit bud på elevens tankegang ift. felterne er, at eleven har haft brug for at se felterne for sig samt har haft svært ved at multiplicere og har derfor tegnet felterne op, således at han/hun kunne tælle arealet, i stedet for at beregne det ved at multiplicere de to sidelængder og halvere det. Eleven har heldigvis forståelse for kvadratcentimeters størrelse/felternes størrelse og derfor virker metoden/tankegangen fint. Dog mangler eleven at skrive kvadratcentimeter bag sit resultat.
På det nederste billede har eleven brugt samme fremgangsmåde, men jeg bliver helt i tvivl om der står 10 eller 16. Jeg heller mest til 10, da eleven i forrige opgave viser, at han/hun kunne komme frem til svaret og fremgangsmåden ser ud til at være den samme i næste opgave.  Så det kan næsten ikke være 16, som det ligner eleven har skrevet.

Det er super interessant, at læse elevbesvarelser igennem for at se elevernes forskellige fremgangsmåder og ræsonnementer - og det er endnu mere interessant, når man selv har stået for at undervise i den grundlæggende viden, som der skal til for at eleverne kan besvare testen. Besvarelserne kan virkelig være med til at vise elevers misopfattelser samt styrker - og kan efterfølgende bruges til, at tage ekstra hånd om de elever/underemner, som er svære, set i forhold til testen.

Statistik på en efterskole

http://idraetsefterskolen.dk/fileadmin/user_upload/Dokumenter/Skolegrundlag__statistik_og_evaluering/Uddannelsesstatistik_2011.pdf

Hvad mon andre bruger statistik til?
Her har jeg fundet et eksempel på, hvad en efterskole har lavet statistik over. De har lavet en undersøgelse og fundet ud af hvad deres elever har valgt at gøre efter deres år på efterskole. Dette kan man bruge til hvis man selv har interesse i at undervise på en efterskole eller hvis man kender nogen der skal på efterskole. Så kan man bruge statistikke til at se om det er en meget gymnasie orienteret efterskole eller om der er flere elever, der vælger at tage en erhversuddannelse efter. Det er der måske nogle forældre eller søskende, som er interesseret i, eller eleven selv. Det er ikke sjovt f.eks. at være den eneste af ens omgangskreds der vælger at tage på gymnasiet, og derved kan ens venner godt påvirke en til at tage et andet valg.

Sverige lever godt, men risikoen for fattigdom øges

Artiklen omhandler, hvordan Sverige, som det eneste EU-land, viser en lige stor andel i husstand med en god materiel og økonomisk standard. Dog er den anden andel af befolkningen i risiko for fattigdom i årene mellem 2008 og 2013.

Artiklen er skrevet af den svenske Philip Andö, som arbejder med undersøgelser af leveforhold på SCB. Han forklarer, at Eurostat har offentliggjort data på andelen af befolkningen, der er i stand til at finansiere alle de varer eller tjenesteydelser, der anses for væsentlige i husstanden (dette indebærer også at betale for en uges ferie eller køb af fjernsyn).

I 2013 er det omkring hver person i EU, 47 % (gennemsnit for de 28 medlemslande) der har råd til at finansiere alle de produkter eller tjenester, som anses for nødvendige for en husstand. Dataene fortæller, variationen mellem landene er store. I flere lande i Østeuropa er der kun 15-20 % der har råd til alle de varer og tjenesteydelser, og dermed har en god økonomisk og materiel standard.

Nedenstående figur fra 2013, viser en procentdel af befolkningen med gode materielle og økonomiske standarder:

 

I figuren kan man se, at en god levestandard i mange svenske husstande i Sverige har den højeste procentdel af befolkningen. De fleste har en god økonomisk og materiel standard i EU. Tre ud af fire husstande i Sverige, altså 77 %, har den ovenstående definition.

I Norge er der dog imidlertid omkring 83 % af befolkningen der har en god økonomisk og materiel standard. For at sammenligne med Danmark, er der kun omkring 64 % af befolkningen, som har en god levestandard.

Højere risiko for fattigdom i Sverige

I artiklen bliver risikoen for fattigdom i Sverige også nævnt. Philip Andö skriver, at risikoen for fattigdom er en foranstaltning, der anvendes til at måle andelen af befolkningen med en disponibel indkomst under 60 % af medianindkomsten i hvert land. Han skriver, at en indkomst under denne tærskel, svarer til vanskeligheden ved at opnå en levestandard, der svarer til generelle niveau for det land, hvor de bor.

Det bliver nævnt, at i Sverige er andelen, der har en disponibel indkomst under 60 % af medianindkomsten, steg i perioden 2008-2013. 

Sverige har stadig en lavere andel, som er i risiko for fattigdom, i forhold til gennemsnittet for mænd og kvinder i EU. Men forskellen mellem Sverige og EU-27, er faldet de seneste år. 

Flere kvinder i risiko for fattigdom

Nedenstående figur viser andelen af mennesker med risiko for fattigdom blandt kvinder og mænd i procent mellem 2008-2013:

I artiklen bliver det nævnt, at risikoen for fattigdom blandt kvinder er mere udbredt end den er blandt mænd i Sverige, og stigningen i andelen af kvinder har været højere end for mænd mellem 2008 og 2013. Sverige er et af de lande, der har en relativ høj andel af kvinder i forhold til mænd med indkomster under 60 % af medianindkomsten.

A., Philip. (2015, 2. november). Sverige lever gott men risken för fattigdom ökar. Statistiska centralbyrån. Hentet 5. december 2016 fra 

http://www.scb.se/sv_/Hitta-statistik/Artiklar/Sverige-lever-gott-men-risken-for-fattigdom-okar/

E-mat

                                                 E-mat

Referat af webside: http://e-mat.dk/startny.aspx

Titlen på websiden er ”Emat.dk”. Websiden udvikles af Contera – IT i undervisningen, kan findes på ”www.contera.dk” og den udkom 2008.

Dette er et matematik program, hvor der kan løse matematikopgaver svarende til folkeskolens 1.-10. klassetrin. På emat.dk kan man træne elevernes matematik på flere forskellige måder, der er:

Træn disciplin, går ud på, at man skal vælge en matematisk disciplin, hvor man herefter får 8 tilfældige spørgsmål. De matematiske discipliner er; de fire regningsarter, decimaltal, brøker, tal, algebra og funktioner, økonomi og statistik, geometri, tid og blandede opgaver.

Adaptiv træning, er hvor eleverne modtager en opgave og hvis de svarer korrekt hæves niveauet, svarer de forkert sænkes niveauet. Altså i en adaptiv opgave tilpasses niveauet løbende, når der besvares på spørgsmålene. På denne måde får eleverne et opgavesæt, der passer til deres niveau.  

Sammensæt opgavesæt, er hvor man som elev kan sammensætte sit eget opgavesæt med spørgsmål fra 20 og op. Der kan vælges mellem de 8 discipliner på 10 forskellige niveauer.   

Blandede opgaver, er hvor der oprettes et opgavesæt med mange forskellige opgaver ud fra de 8 discipliner. Eleven vælger selv det antal af spørgsmål han/hun vil have.

Sendte træningsopgaver, er hvor læreren sender eleverne træningsopgaver. Man kan her løse opgaverne flere gange, dog kommer der forskellige spørgsmål frem hver gang.   

Sendte test opgaver, er hvor man som lærere kan sende eleverne nogle test opgaver. Test opgaverne kan kun løses inden for en begrænset tid, nemlig den tid læreren har givet dem. Og disse test opgaver kan kun løses en gang.

Eleverne kan også få hjælp til at løse opgaverne, dog skal de selv prøve først. Eleverne kan få en uddybende beskrivelse af, hvordan man løser opgaverne med forklarende eksempler. Her får eleverne også links til Youtube hvor de kan se hvordan det helt præcist kan løses.  

Som lærere kan man anvende emat.dk i matematik som evalueringsmetode. Da man kan bruge træningsopgaverne til træne eleverne op til en test opgave i slutningen af et emne. Man kan som lærere også følge med i elevernes matematiske fremgang. Emat.dk kan også motivere eleverne til, at få trænet deres matematik eftersom de selv får lov til at vælge hvilke opgaver de vil løse. Efter eleverne har løst deres selvvalgte opgaver rettes resultaterne automatik, og de vises i en detaljeret statistik. Statistikken kan sorteres på mange forskellige måder, hvilket gør at læreren kan få et indblik i, hvilke områder de forskellige elever bør arbejde mere med. Herefter kan læreren sende eleverne feedback, disse feedback eleverne får tilsendt kan hentes frem igen ved fx elevsamtaler eller skole-hjem-samtaler.