Anmeldelse af hjemmesiden: http://www.matematikbogen.dk/

Http://www.matematikbogen.dk/ er en god hjemmeside, hvis man mangler idéer til spil i matematik timerne, eller ekstra opgaver til nogle elever som skal have mere opgaver fra et specielt emne. Der er rigtig meget godt materiale og er delt op efter:
- 1. til 2. klasse
- 3. til 4. klasse
- 5. til 6. klasse
- 7. til 8. klasse
- 9. til 10. klasse

Dette gør at man nemt kan finde opgaver som rammer ens elevers niveau. Hvis man f. eks. trykker ind på 3. til 4. klasse, kan man få 30 forskellige træningsopgaver og spil som man kan printe ud, og så er der online opgaver man kan lave på hjemmesiden i de fire regnearter.

Når vi om 2 ½ år er færdiguddannede og bliver ansat, kan det jo ske at man skal tage en time for en kollega, og det kan godt være ens kollega har matematik i en klasse i udskolingen. Så er det jo dejligt at have materialer ved hånden som man hurtigt kan printe ud og bruge til undervisningen.

Anmeldelse af hjemmeside: Web Matematik

Jeg har fundet en hjemmeside som der kan være rigtig brugbar, til hvis man har glemt regneregler for brøker, eller areal beregning af forskellige geometriske figurer.

Hjemmesiden hedder Web Matematik: http://www.webmatematik.dk/lektioner/7-9-klasse. Den del jeg synes er interessant er området der hedder 7.-9. klasse.

Det er en meget overskuelig hjemmeside, da de sørger for at få alt information med om det givne emne, og hvis man f. eks. trykker ind på Brøker, for vi en hurtig forklaring omkring emnet:

"Vi regner med brøker, når vi ikke længere kan klare os med hele tal. Det kunne være, når vi skal dele en lagkage til en fødselsdag. Hver gæst vil få en bestemt del af lagkagen - en brøkdel. En brøk kaldes indenfor matematikken for et "rationelt tal". Alle kommatal der kan skrives som en brøk (f. eks. 0,33, 0,5, 0,125, 0,1 osv.) hører under denne kategori. Brøker beskrives også, hvor meget af en "hel enhed" vi har...".

Efterfølgende kan man trykke på forskellige bokse og få information om:
- Hvad er en brøk?
- Brøkers størrelse
- Regneregler for brøker
- Delen af det hele
- Blandede tal
- Omregning: Brøk-procent-decimaltal

Der findes en masse opgaver man kan lave under hver boks, så man lige kan teste om man forstået det der stod.

Området 7.-9. klasse har følgende emner:
- Brøker
- Procenter
- Spejlinger og perspektiv
- Geometri
- Areal
- Rumfang og overfladeareal
- Algebra
- Valutaomregning
- Ligninger
- Funktioner
- Statistik og sandsynlighed
- Trigonometri
- Division og multiplikation

Det er også en rigtig god hjemmeside, hvis man vil lave sig nogle gode matematik noter til sig selv.

Statistik over økologiske varer

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/detailomsaetningen-af-oekologiske-foedevarer

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/handel/detailhandel-med-oekologiske-foedevarer

På denne side kan man se udviklingen af salget af økologiske fødevarer i supermarkeder og varehuse. Dette synes jeg er spændende, for jeg selv tit vælger det økologiske og synes også at der er mange flere andre som vælger det når man kigger i folks indkøbskurve. Jeg synes også at det er blevet meget mere udbredt i butikkerne, så man faktisk bare kan tage ned i det normale supermarkedet og købe ind. Det bekræfter denne side, da man kan se at salget er steget over de sidste år.

Her kan man se at salget virkelig er steget fra år 2012 til år 2016. Det er steget med 1.500.000 kr, som virkelig er en stor stigning. Dette er en stigning på 21,42 procent, som jo kun er positivt.
Det her kan man igen også bruge statistik til. Man kan finde en masse spændende tal. Hvis man nu kender nogen, som har interesse i at skulle åbne en butik, er det meget sjovt at kigge på hvad der egentlig sælger. Man kan jo f.eks. også kigge på det konventionelle landbrug og forbrug i dette, for at sammenligne, hvad der bliver solgt mest af, og se på hvad kunderne vil have.

Statistik på en efterskole

http://idraetsefterskolen.dk/fileadmin/user_upload/Dokumenter/Skolegrundlag__statistik_og_evaluering/Uddannelsesstatistik_2011.pdf

Hvad mon andre bruger statistik til?
Her har jeg fundet et eksempel på, hvad en efterskole har lavet statistik over. De har lavet en undersøgelse og fundet ud af hvad deres elever har valgt at gøre efter deres år på efterskole. Dette kan man bruge til hvis man selv har interesse i at undervise på en efterskole eller hvis man kender nogen der skal på efterskole. Så kan man bruge statistikke til at se om det er en meget gymnasie orienteret efterskole eller om der er flere elever, der vælger at tage en erhversuddannelse efter. Det er der måske nogle forældre eller søskende, som er interesseret i, eller eleven selv. Det er ikke sjovt f.eks. at være den eneste af ens omgangskreds der vælger at tage på gymnasiet, og derved kan ens venner godt påvirke en til at tage et andet valg.

Derfor har vi MATEMATIK i skolen

Jeg har fundet en tekst fra Dansk Lærerforening - DLF, der omhandler hvorfor vi har matematik i skolen. Jeg syntes den var meget lærerig at læse, så derfor synes jeg at den er værd at kigge på som matematiklærer.

De kommer ind på nogle forskellige områder:

• Forældresamarbejde giver succes i skolen
• Derfor har vi matematik
• Det skal de lære
• Matematik har ændret sig
• Forskellige måder at lære på
• Fælles ansvar
• Undervisningsforløb
• Idéer til, hvad i kan gøre derhjemme
• Litteratur
• Internetsider
• Udflugtsmål

Det står virkelig mange gode ting i denne tekst, både ideer til matematikundervisning, hvordan matematikkens historie har udviklet sig i folkeskolen, hjemmesider man kan anvende til undervisningen og meget mere. Den er let læselig og der er skabt et godt overblik hele vejen igennem. Den er på 31 sider, men der er nogle sider kun med billeder på.


Link: Derfor har vi MATEMATIK i skolen - PDF fil

Lærere bliver ved med at forlade folkeskolen

Artikel fra Danmarks Lærerforening - DLF:

http://www.dlf.org/pressemeddelelser/2016/december/laerere-bliver-ved-med-at-forlade-folkeskolen

Jeg har fundet en lidt spændende artikel, der omhandler at flere og flere lærere fortsat forlader folkeskolen. 

Dette kan tolkes forskelligt, at vi enten kommer ud til dårlige vilkår og et arbejdsmiljø der ikke er hvad det har været. Men det kan også tolkes som at der er højere sansynlighed for at der er job til os når vi er færdiguddannet.

Det er dog stadig skræmmende hvor mange lærere der har forladt folkeskolen.

Artiklen er skrevet d. 4/12-2016 og er kopieret ind fra hjemmesiden: 

Lærere bliver ved med at forlade folkeskolen

Lærerne forlader fortsat folkeskolen i høj grad tre år efter vedtagelse af skolereform og arbejdstidsregler.

5.180 lærere har det seneste skoleår forladt folkeskolen.  

Det viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) for perioden august 2015 til august 2016.

Det svarer til, at 25 pct. flere har valgt folkeskolen fra i løbet af det seneste skoleår end i skoleåret 2012/2013, hvor skolereformen blev vedtaget og de aftalte arbejdstidsregler blev erstattet med et indgreb fra politikerne på Christiansborg. Samme tendens gjorde sig gældende i forrige skoleår.

- Når mange lærere forlader folkeskolen, er det et signal om, at der er vilkår i lærerarbejdet, der skal ændres. Lærere, der oplever, at de trives og udvikler sig i det daglige arbejde, giver eleverne den bedste undervisning. Der er brug for, at politikerne tager ansvar for, at skolen har ordentlige rammer. Mange kommuner har i dag problemer med at finde lærere til ledige stillinger. Det er den kommende generations grunduddannelse, der er på spil, siger Dorte Lange, næstformand for Danmarks Lærerforening.

Tallene viser, at det i høj grad er erfarne lærere med lang tid til pensionering, der i stigende grad forlader folkeskolen: Blandt de 35 – 54-årige er der 51 pct. flere, der har forladt folkeskolen i det seneste skoleår end i skoleåret 12/13.

Manglende mulighed for at hjælpe eleverne får lærere til at søge væk 
Adjunkt Nana Vaaben fra professionshøjskolen UCC er en af de forskere, der for nylig har undersøgt, hvorfor lærerne forlader folkeskolen:

- De forlader ikke folkeskolen, fordi de ikke længere vil være lærere, eller fordi de er optagede af egne arbejdsvilkår, men fordi de ikke synes, de kan være gode lærere i folkeskolen under de givne rammer, siger Nana Vaaben, som sammen med to andre forskere står bag den nyligt offentliggjorte rapport ”Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?”, som bygger på svar fra 405 lærere, der har forladt folkeskolen i løbet af de seneste tre år. Hun fortsætter:

- Lærerne har konstant dårlig samvittighed, fordi tidsstyring, topstyring og målstyring binder dem på en hel masse måder, så de ikke har mulighed for at gøre det, de synes er det allervigtigste, nemlig at tage sig af eleverne både fagligt og socialt, siger Nana Vaaben.   

Den seneste undersøgelse fra KL viser, at 4 ud af 5 kommuner oplever problemer med at rekruttere lærere. 

Modulopgave 2 - Svensk statistiker 2

Endnu et filmklip af Hans Rosling der er værd at se. Her illustrerer han via statistik, hvordan verdens økonomien har været de sidste 200 år, i de forskellige lande.

Her er linket ellers copy/paste: https://www.youtube.com/watch?v=jbkSRLYSojo

Modulopgave 2 - Svensk statistiker

Jeg har fundet en meget interessant video, der handler om Hans Rosling - Svensk statistiker, der viser hvordan verdens populationen har udviklet sig igennem 1960'erne til nu.

Man kan trykkke på linket ovenover eller copy/paste dette youtube link: https://www.youtube.com/watch?v=hVimVzgtD6w&t=184s


Sigurd

”Vi kalder det ’test og straf’”

”Vi kalder det ’test og straf’”

Link: http://www.folkeskolen.dk/596836/vi-kalder-det-test-og-straf

Artiklen omhandler en gruppe amerikanske lærere og repæsentanter fra den amerikanske lærerorganisation "American Federation of Teachers"(AFT) besøg på en dansk folkeskole for at se, hvordan en dansk folkeskole anno 2016 kan se ud. 

En af de besøgende er Melissa Cooper, der er vicepræsident i AFT, mener at det største problem i den amerikanske uddannelse er at der er for mange test af eleverne. Eleverne bliver fra staten testet mindst en gang i kvartalet, og det ligger udover det som lærerene tester eleverne i som en del af undervisningen. Eleverne kan blive testet hver 14. dag, hvis der er bekymring for at eleverne ikke kan bestå de standardiserede test. Testresultaterne bliver brugt til at rangordne skoler og lærere, dette kan altså få konsekvenser for både lærere og skolen. Staten kan beslutte hvad der skal ske, om læreren skal fyres grundet de dårlige resultater eller om skolen skal lukkes, hvis der tre år i træk har været dårlige resultater, dette er derfor det hedder test og straf. 

I 2015 blev der vedtaget en ny lov "Every Student Succeds" her gives der større beslutningskraft til delstaterne, og hermed kan delstaterne selv være medbestemmende ift. hvilken rolle testene skal spille. Lærerforeningen i Ohio, hvor Melissa Cooper kommer fra, har lavet kampanger fro at vise hvad de forstår med ordene skole og uddannelse. Budskabet i kampagnen er at eleverne skal opleve glæden ved at lære, altså at de skal være klar til at lære. Der skal altså være en dagsorden som ikke handler om test. 

Denne artikel er interessant læsning idet man får indblik i den Amerikanske måde at holde skole, hvordan staten har haft en sådan magt til at kunne lukke en skole hvis der er dårlige testresultater. Hertil synes jeg den nye lov "Every Student Succeds" er fantastisk, idet den gør at delstaterne får mere bestemmelse og hertil kan danne en ny dagsorden som ikke omhandler test. Denne medbestemmelse kan medføre at eleverne er mere interesserede i   at lære, idet at det ikke konstant handler om at præstere. Her kan eleverne have en afslappet tilgang til det at være studerende.  Jeg mener heller ikke at eleven, læreren og  skolen skal være i konstant frygt for resultaterne af testene. Det er en ubehagelig måde at blive evalueret på hele tiden. 

Jeg synes artiklen er spændende, det kunne hertil være mere spændende at kigge på nogle resultaterne for de omtalte standardiserede test. 

Case: Pigen som troede hun kunne

Pigen som troede hun kunne

Dette er en case fra praktikskolen. Elevens navn samt skolens er anonymiseret, og de omtales altså ikke med det rigtige navn. 

Casen:

Denne case udspiller sig på en skole på Sjælland, her befinder vi os i en 3. klasse i matematik, hvor eleverne er i gang med en "Vis hvad du kan" -test. Her skal de vise hvad de kan indenfor det emne vi har arbejdet med i en længere periode. Herudover laver eleverne en selvevaluering inden, hvor de skal reflektere over deres egen kunnen. De besvarede med forskellige smileyer, ud fra hvilket en af dem hun var mest enig med. Hun vurderende sig selv til at kunne de forskellige ting, herunder begge af de to metoder hvorpå de har lært at udregne areal af både trekanter og firkanter.

Hele klassen har de mange forgængende uger arbejdet med areal. Det har været arealer af firkanter både kvadrater og rektangler, samt senest blevet introduceret til areal af retvinklede trekanter. Igennem disse ugers arbejde har Kimi (eleven) været negativt indstillet til diverse opgaver og aktiviteter der er blevet lavet i klassen. Eleverne bliver introduceret til forskellige måder at udregne areal af firkanter. 

1. Eleverne kan tælle kvadratcentimeter i firkanter
2. Eleverne kan gange to sidelænger sammen 

Det observeres at Kimi har fundet ud af hvordan man kan tælle sig frem til arealet og mestrer faktisk dette, men  så snart det drejer sig om at gange stopper Kimi op bryder ud i "jeg kan ikke gange, jeg kan ikke finde ud af dette". Jeg står sammen med eleven og kigger fælles på en firkant med sidelængderne på henholdvis 3 og 5, det er tidligere fortalt af deres normale lærer, at hun sagtens kan gange. Hun hjælpes til at gange ved at jeg tilføjer, 5+5 = 10, hvad er 10+5? Eleven når selv frem til at svaret og arealet på firkanten er 15 kvadratcentimenter. Kimi noterer svaret. Hun sidder selv og arbejder videre, men går hver gang i stå ved gangestykker.

Efter at have besvaret opgaverne med areal af firkanter går eleven videre til arealerne af trekanterne. Eleverne har under dette forløb fået to muligheder til at udregne/finde arealerne af retvinklede trekanter.

1. Eleverne kan tælle kvadratcentimeter i retvinklede trekanter
2. Eleven kan gange to sidelænger sammen, så man finder den tilhørende firkant for så at finde halvdelen og altså arealet af den retvinklede trekant.

Her observeres det at eleven ikke har opnået viden omkring disse to metoder. I en retvinklet trekant med siderne 4x3, som er inddelt i felter. Til trods for at det korrekte areal af trekanten er 6 kvadratcentimeter, så tæller eleven til 9 og noterer dette svar. Eleven har hermed en misopfattelse af arealbegrebet i trekanter og begrebet kvadratcentimeter. Kimi har i stedet for at tælle hele kvadratcentimer, har hun talt alle de felter hun har kunne finde inde for denne nedenstående trekant uanset størrelse og resultatet blev 9. 

Vi har i flere uger arbejdet med areal og de seneste uger arbejdet med areal af trekanter, hun har vurderet sig til at kunne udregne arealer på de forskellige måder som vi har arbejdet med i klassen. Til trods for at hun ikke selv mener at hun har svært ved at finde arealer af trekanter kan se ses at hun har svært ved at finde det, også på det første niveau. Ikke nok med at hendes forhold til dette matematisk emne er anstrengt, derudover har hun en fejlagtig forestilling om hendes evner indenfor matematikken.  

Elevers sociale trivsel 0.-3. klasse

Elevers sociale trivsel 0.-3. klasse

Jeg har indhentet data fra uddannelsesstatitstik om elevernes sociale trivsel fra 0.-3. klasse  

På denne side er det muligt at få overblik over danske elevers trivsel, men også karakterer, fravær og meget andet. Jeg har benyttet denne hjemmeside til at finde svaret på om eleverne er glade for deres skole. Man har mulighed for at se det landdækkende gennemsnit, hvor det er muligt at aflæse at der er en overvejende tilfredshed med skolerne. Besvarelsen består af i tre muligheder, nej, ja lidt og ja meget. Dataen er indhentet i skoleåret 2015/2016. 

Denne overvejende tilfredshed er et tegn på, at størstedelen af de besvarelser fra de deltagende har besvaret spøgsmålet med muligheden ja, meget. Den rå data er et tegn på mindretal af utilfredse eleven, som er at præfererer. Jeg mener det er ren utopi at nå ned på 0% i den negative besvarelse, da der i folkeskolen på nuværende tidspunkt er inklusionsbørn, som måske hellere skulle have et andet tilbud, men ikke har fået det. 

Sammenligning og analyse af grafer og data

Jeg har efterfølgende valgt to kommuner til at sammenligne data.

Jeg har valgt Københavns kommune, som er en den kommune hvortil Danmarks hovedstad, København hører under samt dele af Amager. Københavns kommune har et areal på 86,4 km^2 med et indbyggertal i 2016 på 591.481 indbyggere. 

Den anden kommune jeg har inddraget i min sammenligning og analyse er Læsø kommune. Læsø er en kommune som omfatter øen Læsø. Løsø har placering mellem Frederikshavn og Göteborg med et areal på 118 km^2 og havde pr. 31.12.2015 et indbyggertal på 1.817. 

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i København og Læsø, da det er meget forskellige byer, både geografisk og størrelsesmæssigt. Læsø er hvad man grundet placeringen kan kalde udkants Danmark. For at udspecificere den rå data, har jeg valgt at lave cirkeldiagrammer. Her er besvarelserne fordelt i procent, og er illustrativt givende når man skal sammenligne to forskellige byer. 

København vs landsdækkende 

Under denne tekst ses der et 100% søjlediagram, og man kan se at der ikke er stor forskel på fordelingen af henholdvis det landsdækkende gennemsnit og besvarelserne fra København. Den procentvise fordeling af besvarelserne er altså jævnt fordelt i forhold det landsdækkende gennemsnit. 

Denne udledelse understøttes af de cirkeldiagrammer der efterfølgende er blevet lavet, denne procentvise fordeling som vises i et cirkeldiagram tydeliggøre at der ikke er over 1 procent til forskel på de to fremstillinger. Dette betyder at eleverne fra København har en besvarelse lig med landstallene. 

 

Ud fra dette kan der konkluderes at eleverne er lige så glade for skolen som alle deltagende er i gennemsnit. 

Læsø vs landstallene

Ligesom før ses herunder et 100% søjlediagram med den procentvise fordeling. Man kan herunder se hvilken ujævn fordeling der er i forhold til svarene. Man kan se hvordan fordelingen er overvejende rød (læsø) i kolonnen med nej, dette betyder altså at fordelingen er således at 20% af nej kommer fra landstallene og de resterende 80% er fra Læsø. Det kan udledes hvordan besvarelsen fra Læsø kommune er overvejende negativ i forhold til den sociale trivsel i 0.-3. klasse.

Hertil kan man se hvor stor forskel der er på den procentvise besvarelse mellem disse to cirkeldiagrammer. Kun 53% af besvarelsene har været på ja, meget fra Læsø kommune, hvorimod der er 72% af de landsdækkende eleverne der har besvaret med det svar. 

Ud fra dette kan det konkluderes at langt flere elever i Læsø kommune ikke har god social trivsel i klasserne 0.-3. klasse. 

Hertil kan man snakke om hvordan det kan være at denne fordeling er således, og hvad man kan gøre for at højne den sociale trivsel i en udkantskommune som Læsø. 

Link: https://www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen/overblik?smarturl404=true

Lavet af Sofie 

Udvikling af besøg på Museummet Louisiana i forbindelse med undervisning

Udviklingen af besøg på Museummet Louisiana i forbindelse med undervisning.

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/museer-og-kulturarv/museer

Jeg vil gerne kigge på hvordan udviklingen er på museumsbesøg på Louisiana Museet. Jeg har fundet mine oplysninger inde på www.dst.dk under kultur og kirke og så museer og kulturarv. Når man kommer ind på denne side viser den med det samme et cirkeldiagram over aktivitet på danske museer. Derefter kan man nedenfor se liste med detaljerede besøgstal for alle museer. Her er der lister for hvert år, så man kan bruge det til at udviklingen pr år over flere år. Dette er det hvad jeg har tænkt mig gøre. På listen kan man se besøgende i alt, heraf børn/unge under 18 år ikke undervisning, under 18 år undervisning, årlige åbningstimer. Jeg vil gerne kigge på udviklingen af under 18 år undervisning.

2010:15.000

2011: 16.567

2012:15.689

2013:10.324

2014: 15.410

2015: 13.853

Her kan man se at tallet stiger fra 2010 til 2011 og så igen falder fra 2012 og falder igen fra 2012 til 2013 og så stiger det kraftigt igen fra 2013 til 2014 og falder igen fra 2014 til 2015. Det er meget sjovt at se at den falder fra 2014 til 2015, da der i 2015 var en meget stor udstilling som virkelig mange har været oppe og se. Dette kan man så se ved besøgende i alt som er steget fra år 2014, hvor den var 647.857 til år 2015, hvor besøgende i alt var 724.580. Her er forskellen 76.723 personer, som jo er en virkelig stor stigning, og virkelig stor når man så tænker at unge under 18 år undervisning er faldet.

Anmeldes

Denne side er spændende, hvis man interessere sig for kunst og museumsbesøg. Dette kunne være en ide hvis man måske arbejder med tværfaglige projekter i billedkunst og matematik. Så kunne man starte med at bruge matematikken til at se udviklingen i museumsbesøg lige ved det museum man skal til. Og i billedkunst kan man så besøge muset.

Modulopgave 2: Selvstændige aktiviteter

Hvis du har besluttet dig for et emne til et indlæg: Skriv en kommentar til dette indlæg, og fortæl hvilket emne du har valgt. Så er der ikke andre der kan tage det!

Individuel opgave: Hver studerende skal samle 8 point gennem aktiviteter der er initieret af den studerende selv og gennemført uden lærerens deltagelse (studieaktivitetsmodellens kategori 3). Der gives point efter følgende skala:

Blogindlæg med link til og omtale af artikler og bøger med korte kommentarer om hvad man kan finde og hvorfor det kan interessere andre.	1 point
Blogindlæg med referater og anmeldelser af artikler, websider m.v.	2 point
Hvis kilderne er på fremmedsprog (Til tekster på svensk er det muligt at få hjælp i workshoptimer).	+1 point
Blogindlæg med cases fra praktikken som fortolker elevers matematiske læring, begrebslige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik (Indlægget fra opgave 1 tæller ikke med).	3 point
Kommentarer til blogindlæg (som tilføjer nye oplysninger eller synspunkter)	1 point
Fremlæggelser på holdet (5 – 10 min.), fx af statistiske oplysninger I selv har fundet og behandlet, eller demonstration af digitale læremidler I selv har fundet frem.	4 point

Hver af jer afleverer senest 19.12. pointopgørelsen på Wiseflow i en liste som herunder:

• [Dato] Fremlæggelse om [emne], [antal] point
• Blogindlæg om [Overskrift på blogindlæg], [link] , [antal] point
• Kommentar til [Overskrift på blogindlæg] af [indlæggets forfatter], [link til det kommenterede indlæg] , [antal] point