Viser opslag med etiketten Modulopgave 1: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Modulopgave 1: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Vis alle opslag

lørdag den 19. november 2016

Modulopgave 1 - Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen


Modulopgave 1 - Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Indledning/beskrive

Vi skulle i forbindelse med denne opgave lave en aktivitet med en klasse(4. klasse) i vores praktik, hvor vi har fokus på evaluering. Vi har valgt at lave en aktivitet, som vi vil kalde “hestevæddeløb”. I aktiviteten skal børnene gå sammen to og to, og de har fået tildelt to terninger, som de skal anvende i forbindelse med aktiviteten. Hestene har fået numre fra 2-12. Eleverne skal på skift kaste de to terninger, mens den anden noterer resultaterne. Summen af de to terninger giver et kryds ud for en af hestene, på den måde kan man se hvilken hest der kommer “først” i mål.

Emu:

“Eleven kan undersøge tilfældighed og chancestørrelser gennem eksperimenter”

Vores læringsmål:

Eleverne vil opdage at nogle tal kommer hyppigere end de andre baseret på hvor stor chancen er.

Eleverne har en forståelse for hvorfor nogle af hestene kommer før de andre og kan vise det via matematiske begreber

Sammenhæng mellem læring og aktivitet

Der var en tydelig sammenhæng mellem vores aktivitet og vores læringsmål baseret på det faktum at eleverne, via vores “hestevæddeløb”, selv skulle eksperimentere, ved at kaste to terninger over en forholdsvis lang periode og således fik de løbende en fornemmelse for, at der var nogle af hestene som havde en større chance end andre. Vi sluttede aktiviteten ved at udfylde et skema hvor i eleverne sammen skulle udregne alle de mulige talkombinationer, ved brug af bare to terninger.  Således fik eleverne i sidste ende et blik på hvorledes at nogle af “hestene” havde en konkret fordel i forhold til andre.


Tegn på læring
Eleverne havde indledningsvis fået mulighed for at gætte hvilken hest de troede vandt men de syntes umiddelbart hurtigt at opfatte at der var nogle af hestene som virkede til at være hurtigere end andre. Løbende kommentarer som “ejj.. nu blev det syv igen!” ..”og hvis jeg skulle vælge næste gang bliver det 7.. eller 6” - dette var en tydelig at eleverne var ved at få øjnene op for chance begrebet. Til allersidst, i forbindelse med gennemgang af resultaterne for de forskellige terning kombinationer, erfarede eleverne helt konkret at nogle heste havde en langt større chance end andre. Eleverne blev endeligt bedt om at afgive chancerne for hver enkelt hest (2-12) med brug af brøker.

Evaluering af elevernes udbytte

I forbindelse med evaluering af elevernes udbytte benyttede vi os af både løbende observation samt endeligt evalueringsskema. Vores løbende observation havde fokus på hvad eleverne udtrykte og snakkede om under forløbet. Ved specifikt at analysere deres udsagn, kunne vi få et umiddelbart indtryk af om de havde en forståelse for emnet eller ej. Vores evalueringsskema var det endelige produkt som skulle vise om eleverne, i slutningen af forløbet, havde fået fuldt forståelse for begrebet “sandsynlighed”. Dette skema var opdelt i 3 kategorier: 1. Jeg forstår ikke at nogle heste har en fordel - 2: Jeg forstår at nogle heste ofte kommer før andre men jeg kan ikke forklare det. 3: Jeg forstår at nogle heste kommer før andre og jeg kan godt forklare det.

Gennemførelse

Inden aktiviteten blev sat i gang, gav vi eleverne en grundig gennemgang af opgaven samt snakkede om hvilken hest der ville komme først og hvorfor. Vi spurgte ind til hvad de troede og nogle hoppede i med begge ben og sagde bl.a. “5” fordi det er mit lykketal. Eller andre der sagde “Det ved jeg ikke. det tror jeg bare.”. Et par elever havde en forforståelse omkring at det tal der havde flest kombinationer ville vinde, men de gættede ikke på det rigtige tal. De gættede nemlig på nummer 4-5 osv, fordi de mente at de to tal havde flest mulige kombinationer ved kast af to terninger. Før vi gik i gang med aktiviteten noterede vi alle deres gæt på tavlen. Sjovt nok gættede de fleste på at hest nummer 6 ville vinde. der var enkelte der gættede på hest nummer 2,3 og 4, mens resten lå mere i midten mellem 5-8. De fik lov til at gå i gang og brugte 15-20min på at færdiggøre aktiviteten, hvorefter vi samlede op på resultaterne.


Afslutning/resultater
Da eleverne blev færdige med aktiviteten gennemgik vi opgaven på tavlen. vi noterede alle deres resultaterne og det var som forventet, flest 7’er, enkelte 5, 6 og 8’er.  Vi spurgte eleverne hvordan det kunne være at 7’eren kom i mål først, svarede nogle af eleverne at det var fordi at der var flere kombinationer, der gav 7. Derefter prøvede vi at give dem en forståelse for hvor stor sandsynlighed der var for at 7 ville fremkomme. Det var oplagt at snakke om brøkdelen, da de lige nu har om emnet brøker i klassen. fx var sandsynligheden for at slå 7 nemlig 6/36 dele. og det viste vi ved hjælp af den ovenstående tabel.

Gennem klassediskussionen og udførelsen af aktiviteten, må vi konkludere at langt de fleste elever har formået at opfylde vores læringsmål, nemlig at nogle tal kommer oftere end de andre baseret på chancer, samtidig skulle eleverne have en forståelse for hvorfor nogle af hestene kom før de andre og kunne vise det via den ovenstående tabel, der viser tal kombinationerne for to terninger.





torsdag den 17. november 2016

Modulopgave 1: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Modulopgave 1: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen


Aktivitet:
Som aktivitet har vi valgt “hestevæddeløb”, som vi har gennemført i en 3. klasse. Eleverne får udleveret et stykke papir med 11 heste, som er nummeret fra 2 til 12. Eleverne skal kaste med to terninger, hvor summen af terningerne er den hest, der må rykkes/sættes kryds ved. Den hest der når først hen til målstregen, vinder. Inden spillets start gætter eleverne på hvilken, hest de tror vil vinde. Når spillet er gennemført, opsamles der på deres gæt, hvilken hest der har vundet i hver gruppe.

Læringsmål:

  • Eleven kan forklare hvorfor at nogle af hestene har større chance for at vinde end andre.

Sammenhæng mellem aktivitet og mål:
I elevernes arbejde med aktiviteten, arbejdes der med chancebegrebet. Eleverne registrerer undervejs, hvilke heste, der får flest krydser først. Dvs. hvilke heste der har størst chance og hvilke heste der har mindre stor chance. Herved vil eleverne undervejs erfare hvor mange forskellige muligheder der er for at slå 6, 7, 8 og hvor få muligheder der er for at slå for eksempel  2 og 12. Ved erfaringen af sammenhængen mellem terningernes summer, vil eleven under og efter arbejdet have en udviklet forståelse af sammenhængen mellem summerne og chancerne. Hvilket er ønskeligt, hvis eleven skal forklare hvorfor nogle heste har større chance for at vinde end andre.

Tegn på læring:

  • Eleven kan italesætte summen af de to terninger.
  • Eleven kan udtrykke, at der er flere muligheder for nogle summe end andre.
  • Eleven udvikler forståelse for chancebegrebet. F.eks. hvis eleven til at starte med har gættet at hest nummer 2 kommer først i mål, men så i løbet af timen bedre forstår at chancen nok ikke er så stor, som hvis man havde valgte hest nr 6,7 og 8.

Observation:
Observation er den første metode, som vi har anvendt til at evaluere elevernes udbytte af deres arbejde med aktiviteten. Vi har valgt at benytte os af Cato Bjørndahl “Det vurderende øje”, hvor vi har indhentet relevant viden omkring observation. Indenfor metoden observation kan man benytte to forskellige former, som er observation af første orden og observation af anden orden. Vi har anvendt observation af anden orden, da vi har observeret en situation, som vi selv har indgået i (Bjørndal, 2003, s. 34). For at støtte vores observation, har vi valgt at tilføje logskrivning, da dette giver mulighed for at nedskrive situationerne og hermed fastholde dem. Dog har vi gjort brug af en ustruktureret log, da fordelen ved denne metode er, at man er meget åben overfor at opdage ting, som man på forhånd ikke er bevidst om (Bjørndal, 2003, s. 74). Men en ustruktureret log har visse ulemper, da det kan være svært at finde mønstre i sine observationer.

Ud fra vores logskrivning har vi citater fra elever under spillet og fra evalueringen. Under spillet blev nogle elever spurgt om hvilke heste de havde satset på og hvorfor det lige var de heste. Her udtrykte eleverne forskellige formodninger:

Liva: “Jeg valgte hest nr. 9, fordi jeg tit slår 5’ere og 4’ere når jeg spiller med terninger”.
Aziz: “Jeg valgte hest nr. 10, fordi den havde maske på”.
Sigrid: “Jeg valgte hest nr. 2, fordi den så sød ud”.
Rune: “7 vinder fordi den har flest kombinationer”.

Man kan ud fra disse citater, tage udgangspunkt i Jones 4 niveauer og det ville derfor have været relevant at benytte en struktureret log med fokus på disse niveauer. Da man ud fra niveauerne kan danne sig et overblik over klassens forskellige faglige niveauer. I citaterne kan man tydeligt se at Liva og Rune har en uformelt kvantitativ forståelse, da de er opmærksomme på de faktiske tal i aktiviteten. Hvorimod Aziz og Sigrid har en subjektivt forståelse, da de vælger hestene ud fra udseende, hvilket er irrelevant i forhold til chancebegrebet (Jess, 2008, s. 402 - 406).

Evalueringsskema med operationaliserede kategorier
Vi har udarbejdet et spørgeskema ud fra operationaliserede kategorier. Nedenfor kan spørgeskemaet ses. Eleven skal sætte kryds ud for en af de tre kategorier, alt efter hvilken kategori eleven selv vurderer at han/hun er mest enig i.


Sæt X
Jeg ved ikke hvorfor nogle heste har større chance for at vinde end andre heste

Jeg ved hvorfor nogle heste har større chance for at vinde end andre heste, men kan ikke forklare det

Jeg kan forklare hvorfor nogle heste har større chance for at vinde end andre heste



Gennemførelse af evalueringsskema;
Vi gennemførte denne summative strukturerede evaluering i slutingen af undervisnigen. Til at starte med, gennemgik vi evalueringen på smartboardet. Vi læste de tre operationaliserede kategorier op for eleverne. Dette gjorde vi med henblik på, at undgå mulige misforståelser og som hjælp til de elever, der har læsevanskeligheder. Herefter fik eleverne udleveret evalueringen, således at eleverne individuelt kunne sætte kryds ved det svar, som de var mest enig i.

Jeg ved ikke hvorfor nogle heste har større chance for at vinde end andre heste
1
Jeg ved hvorfor nogle heste har større chance for at vinde end andre heste, men kan ikke forklare det
12
Jeg kan forklare hvorfor nogle heste har større chance for at vinde end andre heste
9

Redegørelse af resultater af systematisk evaluering:
Ovenfor, ses resultatet af evalueringen. Det viser, at der er 1 elev, der mest enig i udsagnet om “Jeg ved ikke hvorfor nogle heste har større chance for at vinde end andre heste” og 12 elever er mest enig i udsagnet om “Jeg ved hvorfor nogle heste har større chance for at vinde end andre heste, men kan ikke forklare det” og 9 elever, der er mest enig i udsagnet om “Jeg kan forklare hvorfor nogle heste har større chance for at vinde end andre heste”. Resultaterne viser om eleverne har opnået det stillede læringsmål.

Det kan konkluderes, at 9 elever selv vurderer, at de har tilegnet sig den viden, der kræves for at opnå læringsmålet. Men at 12 elever er på vej til at kunne forklare det til andre, og måske ville have nået til næste kategori, hvis de havde haft mere tid til at arbejde med aktiviteten.  Efter evalueringen af aktiviteten udtrykte eleven, Luka, en numerisk forståelse, eftersom han sagde: “Man kan få forskellige regnestykker, der kan gi’ syv. Man kan også bytte rundt på tallene, så der er seks kombinationer for at få syv (6+1, 1+6, 5+2, 2+5, 4+3, 3+4)”. Her kan man se, at han forstår helheden, dvs. at han kan sætte tal på, beregne og har forståelse for beregningen i forhold til chancebegrebet samt forklare det til andre. Han er en af de eleverne, der har krydset af i kategorien: At kunne forklare hvorfor nogle heste har større chance for at vinde end andre.
Med denne evalueringsform kan man lave en oversigt af den procentvise fordeling af svarene og herved få et konkret indblik i elevernes vurdering af deres tilegnede viden. Denne illustrative måde at arbejde med besvarelserne, viser fordelingen af klassen. Dette kan man vise for eleverne i en klassesamtale og dermed inddrage evalueringen i en klasse evaluering.



Litteraturliste:
  • Bjørndal, C. R. P. (2013). ​Det vurderende øje (2. udgave). Aarhus: Forlaget Klim
  • Jess, Kristine, (2008). Matematik for lærerstuderende: Epsilon 1. – 6. klasse; Sandsynligheder i skolens yngste klasser. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Opgaven er skrevet af Marwa, Charlotte, Vibeke og Sofie