Viser opslag med etiketten Kristina S. Strang. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kristina S. Strang. Vis alle opslag

onsdag den 7. december 2016

Læring ved egen erfaring - case fra praktikken

I forbindelse med praktikken, har vi i vores 4 klasse valgt at arbejde med chancebegrebet. I lektionen har vi arbejdet med en side i bogen, hvor man skal være to og to om et lille spil som handler om at man skal slå med to terninger 30 gange og så gange øjentallet med hinanden. Den ene elev vinder hvis resultatet bliver ulige og den anden elev vinder hvis resultatet bliver lige. Efterfølgende skal eleverne vurdere, om spillet er retfærdigt eller ej.
Ud fra hvad vi ved om tal på terninger og deres produkter, så er der ¼ chance for at få et ulige tal, spillet er altså ikke retfærdigt da eleverne ikke har lige store chance for at vinde.

Da klassen har et ulige antal elever sad Maria sammen med en af eleverne, Jonas, og spillede spillet med ham. Efter at have kastet 30 gange  fik begge to lige mange point. Dette gjorde at Jonas var meget overbevidst om, at der er lige stor chance for at få lige som at få ulige - han vurderede spillet altså som retfærdigt.
Derved kan dette spil påvirke elevens forståelse for chancebegrebet på en forkert måde, da han ikke har forstået at det er svært at få et ulige tal - da Maria og ham jo begge havde fået lige mange point.
Da de andre i klassen havde fået resultatet, hvor det var de lige tal der havde vundet. Stadig var Jonas overbevidst om, at han ikke tog fejl. Derfor har vi valgt at tage det op fælles på tavlen og vise chancerne visuelt:
Ulige * Ulige = Ulige
Lige * Lige = Lige
Ulige * Lige = Lige
Lige * Ulige = Lige
Dette hjalp ham lidt til at forstå at det nu er meget sværere at få et ulige tal, selvom han stadig snakkede om, at ham og Maria jo havde fået lige mange point.


Elevernes læring er altså tæt sammenknyttet med elevernes egen erfaring hvilket nogen gange kan medføre en forkert forståelse af f.eks. chancebegrebet. Dette skal vi som lærere være meget opmærksomme på, når vi står for undervisningen i en skoleklassen.

torsdag den 3. november 2016

Den Gode Evaluering

Den Gode Evaluering

Via eva.dk kan man følge med i nyhedsbreve om evaluering. Her fandt jeg et hæfte til downloadning med ”den gode evaluering”. 
Dette hæfte giver 5 gode punkter på hvad du skal tænke over før du går i gang.
  1. Hvad spørger du om og hvorfor?
  2. Er det en evaluering eller undersøgelse du skal lave?
  3. Hvordan vælger du den rigtige metode?
  4. Hvem skal du involvere og hvorfor?
  5. Hvordan for dine resultater et liv?

Under punkt 1 bliver der givet gode råd til hvordan man formulerer det gode spørgsmål. Hvilket vi i vores gruppe ikke tænkte helt over da vi lavede en evaluering via spørgeskema til vores praktikklasse 6.c efter et endt emne. Vi ville gerne se og vide om eleverne selv mente at de havde lært noget, og hvad de mente om vores undervisning. Derfor lavede vi et spørgeskema med tre svarmuligheder til de første 14 spørgsmål om selve emnet, samt til de første 4 om vores undervisning som praktikanter. Derudover var der 3 spørgsmål hvor de selv skulle sætte ord på svarmulighederne. Det skal dog nævnes at de spørgsmål skulle svares anonymt.
Da eleverne sad med spørgeskemaerne, var der op til flere der ikke forstod vores formuleringer af enkelte spørgsmål, og derfor skulle have hjælp til disse. Her kan det være svært at vide om eleverne svaret ærligt eller om vi fik lagt ordene i munden på dem.

Noget af dette kunne vi måske have undgået ved at følge de 5 punker i evalueringshæftet. Hæftet hjælper en til at huske hvem det er man spørger. I 6.c er over halvdelen af eleverne to sproget, og vi har erfaret at enkelte danske vendinger kender de ikke, og derfor var enkelte af spørgsmålene ikke formuleret til eleverne.