Nye tal: Flere lærere skiftede job efter lov 409 og reformen

Nye tal: Flere lærere skiftede job efter Lov 409 og reform

I en artikel af Emilie Palm Olesen på folkeskolen.dk, fortæller hun, at der er flere lærere der skiftede branche efter 2014, hvor folkeskolereformen og lov 409 blev indført. Sygefraværet steg også markant efter dette.
De fleste lærere som fik job i en ny kommune, var skiftet fra en anden kommune uden lokal arbejdstidsaftale. Dette viser en ny analyse fra Danmarks statistik.

Der fortælles, at knap 11 procent af de lærere, som arbejdede i folkeskolen i 2014, ikke arbejder der længere - ifølge den nye statistik fra Danmarks statistik. Det betyder, at en større andel af lærerne forlader jobbet, end det har været tilfældet tidligere. Udover det, så skiftede omkring 3,5 procent af lærerne til et job i en anden kommune, hvilket tallene viser er meget større en andel end tidligere hen.

Artiklen fortæller også, at der er mange lærere der forlader kommuner uden lokal arbejdstidsaftale. De finder et job i en ny kommune, som ikke har en arbejdstidsaftale. Der er 3,6 procent af lærerne  den branche som skiftede til en anden efter 2014, hvilket er en lidt større andel end tidligere.

Afdelingsdirektøren i Danmarks statistik Niels Ploug skriver i et nyhedsbrev, at man kan se, at flere lærere har forladt folkeskolen efter reformen og de nye arbejdstidsregler. Han fortæller at, nogle lærere er skiftet til en privatskole, mens andre har skiftet branche. Derudover er der flere der er gået på pension end tidligere år. De der fortsætter som folkeskolelærere, er der også markant flere, som er skiftet til en folkeskole i en anden kommune.

I artiklen bliver der også nævnt, at lærerens adfærd er ændret ”moderat”. Dvs. at siden indførslen af folkeskolereformen og lov 409, har det været en stor debat og frygt for, at mange lærere ville forlade folkeskolen som en konsekvens af de ændrede arbejdsvilkår.

Danmarks statistik har derfor valgt at lave en analyse af tallene, og i nyhedsbrevet af afdelingsdirektør Niels Ploug, skriver han: ”Denne analyse viser, at der er tydelige tegn på ændret adfærd hos lærerne, men at ændringerne i de fleste tilfælde er moderate”.

Til sidst i artiklen, bliver der nævnt, hvordan tallene også viser, at flere af lærerens sygefravær er steget markant med den nye reform og arbejdstidslov.

Niels Ploug siger: ”Sygefraværet er steget med 2,7 dage fra 2013 til 2015. I samme periode er sygefraværet steget med 0,7 dage for alle kommunalt ansatte under ét.

Olesen, E. P. (2016, 16. november). Nye tal: flere lærere skiftede job efter lob 409 og reform. Folkeskolen.dk. Hentet 29. november 2016 fra http://www.folkeskolen.dk/596711/nye-tal-flere-laerere-skiftede-job-efter-lov-409-og-reform

Pindediagram om dyr i naturen

Statistik bruges tværfagligt

I starten af vores praktikforløb var vi med til at observere den klasse, som vi har undervist i hele efteråret (en 2. klasse). Vores praktiklærer er både naturteknologilærer samt matematiklærer, hvilket gjorde det nemt for hende at arbejde tværfagligt med sine fag. Timerne vi observerede var naturteknologi, men timerne omfattede også den matematiske del ved statistik.

Da vi observerede klassen havde de netop været en tur i skoven, hvor de skulle finde de dyr, som kan ses på plancherne nedenfor: "Krible Krable". De skulle hver især afkrydse på deres eget stykke papir, hvis de så det konkrete dyr. Hvis de så flere af dem, satte eleverne flere krydser ved dyret.

Eleverne havde et længere forløb om "Krible Krable" og havde lært en hel del om smådyr i vand og smådyr på land. De afsluttede med en evaluering af forløbet. De skulle tegne/skrive på et blankt stykke papir, hvad der faldt dem ind i forhold til det, som de havde lært under "Krible Krable-forløbet". Eleverne havde svært ved ordet "evaluering" og havde ikke arbejdet så meget med det før. Derfor hjalp vores praktiklærer eleverne i gang ved at give nogle eksempler på tavlen.

I mellemtiden indsamlede vi (praktikanterne) al data og opstillede et pindediagram. De elever som blev hurtigt færdige med evalueringen kom ud og hjalp til med pindediagrammet. Eleverne var først med til at tælle mængden af det enkelte insekt op. Det var en god idé, da vi skulle sikre os, at der var plads til alle krydser i det tegnede pindediagram. De dyr som fremgik flest gange i pindediagrammet blev "en glat bænkebider" og "en jordløber", der hver blev set i alt ni gange.

Eleverne syntes, at det var rigtig sjovt at se insekterne blive sat op på denne måde, hvor de kunne få et bedre overblik. De fandt blandt andet også ud af, at der var dyr, som ingen havde fundet den dag.

Vi hang pindediagrammet op i klassen, hvor det stadig hænger den dag i dag og eleverne kan se tilbage på diagrammet. Her kan de tænke tilbage på, hvordan de hver især indsamlede data og hvordan data kan bruges i et pindediagram.

Hvor mange findes der egentligt i Danmark med samme navn som dig?

Referat af webside

Inde på Danmarks statistiks hjemmeside kan man finde det der hedder ”navnebarometer”, her kan du søge lige så tosset du vil på alle de navne du kan komme i tanke om. Alt du skal gøre er at skrive det navn du ønsker at vide mere om og så spytter hjemmesiden både en graf og et skema ud med statistik om navnet. Grafen viser en linje over navnets popularitet fra år 1985 til 2015. Under grafen ses en tabel over antallet af danskere med dette navn år for år fra 1985 til 2015.

Hvis man har lyst til at sammenligne to navne kan man også sagtens det. Du skriver bare et nyt navn og så bliver der tilføjet en til linje i grafen så man tydeligt kan se og sammenligne de to navnes popularitet gennem årene.

Trykker man videre på linket der hedder ”Hvor mange hedder…” Kan man både søge på fornavn og efternavn.

Anmeldelse af webside

Hjemmesiden her er super sjov og spændende at surfe rundt på. Det er enkelt at forstå og den data der kommer frem er nem at forstå og aflæse. En andet sjov ting er det her med at man kan sammenligne flere navne. Og at kunne søge på efternavne er også en interessant ting. En af ulemperne ved denne hjemmeside er dog at man ikke kan søge på mellemnavne og at man ikke kan søge på ens fulde navn. Er man inde på den der hedder ”Hvor mange hedder…” og man både skriver et fornavn og efternavn som for eksempel Josefine Hjorthaab, får man ikke at vide hvor mange der hedder ”Josefine Hjorthaab” men man får at vide hvor mange der hedder ”Josefine” til fornavn og hvor mange der hedder ”Hjorthaab” til efternavn.

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/navne/Baro

Otte millioner tons plastik havner i havet hvert år!

Eight Million Tons of Plastic Dumped in Ocean Every Year

Referat af artikel

Dyr verden over dør på grund af plastik. Havskildpadder kvæles i plastikposer og mikroplastik ødelægger fuglenes fordøjelsessystem. Der flyder nemlig med plastik i verdenshavene og fremtiden ser sort ud, hvis der ikke bliver gjort noget drastisk ved problemet. I artiklen ”Eight Million Tons of Plastic Dumped in Ocean Every Year” fra National Geographic, skrives der, om de store mængder af plastik, som havner i verdenshavene.

De værste synder, der er fundet i den nye undersøgelse, viser hvilke 20 lande, som udleder mest plastik i havene. Kina er på en førsteplads og resten af ​​listen omfatter 11 andre asiatiske lande, Tyrkiet, fem afrikanske lande, og Brasilien.

I 2010 endte otte millioner tons plast i havene. For at gøre otte millioner tons mere håndgribeligt, sammenligner miljøingeniør Jenna Jambecka, som ledede undersøgelsen, det med ”up (to) five grocery bags of trash on every foot of coastline around the globe”. Dertil tilføjer hun, at de fem plastikposer vil i 2025 være fordoblet til 10 plastikposer. Dette vil betyde, at det vil udvikle sig til 155 millioner tons om året, hvis der ikke bliver gjort noget ved den nuværende situation.

Produktionen af plast er steget støt og er blevet mere og mere dominerende i forbindelse med forbrugsprodukter. I 2012 blev der fremstillet 288 millioner tons plast.  Resultatet er, at der er blevet fundet plastik overalt på jorden, både dybt i havene og begravet i den arktiske is, hvilket har  alvorlige konsekvenser for 700 arter af havdyr.

http://news.nationalgeographic.com/news/2015/02/150212-ocean-debris-plastic-garbage-patches-science/

Why Danish students are paid to go to college

Why Danish students are paid to go to college

Referat af artikel

“It's like somebody is paying you a salary for going to your college classes" fortæller Louis Moe Christoffersen i artiklen The Washington post (2015) “Why Danish students are paid to go to college”. I artiklen bliver det beskrevet, hvordan man som studerende i Danmark får betalt sin uddannelse og oven i købet får penge for det. Dette er en markant forskel fra det amerikanske uddannelsessystem, hvor man selv betaler for sin videregående uddannelse.

Artiklen er fortaler for det danske uddannelsessystem og den internationale organisation OECD (Organization for Economic Cooperation and Development) har påvist, at Danmark ikke har været påvirket af negativ økonomisk vækst og ulighed pga. den frie adgang til uddannelsessystemet, modsat mange andre vestlige lande.   

Der bliver kort gjort rede for, hvordan man i andre EU lande såsom Tyskland, benytter sig af en anden form ordning for finansiering af uddannelse. Her er det private selskaber og virksomheder som tilbyder de studerende en uddannelse, som indebærer et praktikforløb i virksomheden med betalt løn. Danskerne mener dog, at disse støtteordninger til de forskellige videregående uddannelser skal styres af staten og ikke af virksomheder, da det ikke skal komme an på sociale og økonomiske muligheder, men derimod på evner og interesser.

Bagsiden af det danske uddannelsessystem bliver også beskrevet. Danmark er et af de lande, der betaler mest i skat for bl.a. at finansiere fri uddannelse. Mange unge bliver også uddannet i fag, som der ikke er behov for på det danske erhvervsmarked. Virksomheder argumenterer for, at hvis de studerende selv skulle finansiere deres uddannelse, ville flere vælge erhverv, som der var brug for i samfundet, eksempelvis videnskabelige og tekniske fag, som også ville sikre højere indkomster efter endt uddannelse.

På trods heraf beskriver artiklen,  hvordan den danske arbejdsløshedsprocent for unge er meget lav og kun ligger på omkring 11 procent, hvorimod den amerikanske arbejdsløshedsprocent for unge ligger over 12 procent. 

https://www.washingtonpost.com/news/worldviews/wp/2015/02/04/why-danish-students-are-paid-to-go-to-college/

Billede: Financing of Education Around the World Today: https://ourworldindata.org/financing-education#financing-of-education-around-the-world-today

Sandsynligheds hestevædeløb

Modulopgave 1 - Evaluering af elevers udbytte af undervisning:

Undervisningsaktivitet

Vi har lavet en undervisningsaktivitet, der hedder Hestevæddeløb.

Selve aktiviteten foregår udenfor, i en femkantet bane. Aktiviteten går ud på at 11 elever skal være heste og får et tal mellem 2 og 12. De resterende elever skal nu gætte, hvilken hest der sandsynligvis først kommer i mål. Efter alle har stemt på en hest, skal eleverne, som ikke er heste, en af gangen slå med to terninger. Det antal øjne terningerne viser, skal hesten med det nummer rykker et felt frem.

Vi havde lavet banen med 5 kegler, dvs. når et tal er blevet slået 5       
gange har den hest vundet.     

Grunden til at vi ikke lavede en længere bane, var at vi ville kunne
lave mange omgange af spillet, for at resultaterne blev så tætte på sandsynligheden som muligt. En anden grund var at alle eleverne skulle prøve, at være heste og føle sig som en del af spillet og dermed opnå større motivation.

skitse af hestebanen

Læringsmål

Forenklede fællesmål i sandsynlighed 1.-3. Klasse, fase 2:

• Færdighedsmål: Eleven kan udtrykke chancestørrelse ud fra eksperimenter.
• Vidensmål: Eleven har viden om chanceeksperimenter

Vores læringsmål for lektionen:

• Eleverne får forståelse for kombinatorisk sandsynlighed ved udregning af summen af to terninger.

Sammenhæng mellem aktivitet og mål

Sammenhængen mellem aktivitet og mål er, at efter et par runder burde eleverne få en idé om chancestørrelserne for de forskellige hestenumre og får forståelse for den kombinatoriske sandsynlighed, og at de store tals lov er gældende jo flere gange man prøver.

Tegn på læring

Undervejs i vores undervisningsaktivitet, kunne vi observere, om hvorvidt eleverne havde fået forståelsen for, hvilken hest der havde størst sandsynlighed for at vinde. Vi noterede deres gæt ned på et stykke papir, som kan ses i vores bilag nedenfor. Vi sammenlignede drengenes og pigernes gæt med hinanden og ud fra sammenligningen kan vi se, at deres gæt er meget forskelligt. Dette lagde vi blandt andet også mærke til, da vi havde samtaler med eleverne undervejs i timen. Blandt andet fik drengene forståelsen af at sandsynligheden for at slå 2 med to terninger, var betydeligt mindre i forhold til at slå 7 med to terninger.

Evaluering

En måde vi lavede evaluering var ved vores samtaler med eleverne undervejs, og vores oversigt over satsninger(se tegn på læring).

Derudover lavede vi en fælles klassesamtale til sidst, hvor vi samlede op på resultaterne og tog en fælles snak med eleverne omkring, hvorfor nogle heste havde større chance for at vinde end andre.

Ud fra den formative evaluering kunne vi se en større forståelse hos drengene end pigerne. Samtalen i klassen blev af uforudsete grunde ikke mulig med pigerne, derfor kan vi kun bedømme denne evaluering ud fra timen med drengene. Her var mange aktive og udviste ud fra deres svar en god forståelse af læringsmålet.

Variation og forbedringer.

Vi kunne dog godt have været planlagt en mere konkret skemamæssig gennemgang til sidst, for at sikre at alle eleverne kunne forstå sandsynlighederne, og have sat lidt ekstra tid af til dette. Ved mere tid kunne eleverne også have snakket om det i grupper først, så der var flere elever der fik mulighed for at snakke om det.

Kunne bygge videre på aktiviteten ved at eleverne skulle regne på hvordan gevinster, kan være forskellige ved forskellige nummer.  

Drengenes satsninger

Pigernes satsninger

Den opgave vi blev inspireret af

Eksempel på nr. til eleverne