mandag den 28. november 2016

Hvor mange findes der egentligt i Danmark med samme navn som dig?

Referat af webside
Inde på Danmarks statistiks hjemmeside kan man finde det der hedder ”navnebarometer”, her kan du søge lige så tosset du vil på alle de navne du kan komme i tanke om. Alt du skal gøre er at skrive det navn du ønsker at vide mere om og så spytter hjemmesiden både en graf og et skema ud med statistik om navnet. Grafen viser en linje over navnets popularitet fra år 1985 til 2015. Under grafen ses en tabel over antallet af danskere med dette navn år for år fra 1985 til 2015.

Hvis man har lyst til at sammenligne to navne kan man også sagtens det. Du skriver bare et nyt navn og så bliver der tilføjet en til linje i grafen så man tydeligt kan se og sammenligne de to navnes popularitet gennem årene.

Trykker man videre på linket der hedder ”Hvor mange hedder…” Kan man både søge på fornavn og efternavn.

Anmeldelse af webside
Hjemmesiden her er super sjov og spændende at surfe rundt på. Det er enkelt at forstå og den data der kommer frem er nem at forstå og aflæse. En andet sjov ting er det her med at man kan sammenligne flere navne. Og at kunne søge på efternavne er også en interessant ting. En af ulemperne ved denne hjemmeside er dog at man ikke kan søge på mellemnavne og at man ikke kan søge på ens fulde navn. Er man inde på den der hedder ”Hvor mange hedder…” og man både skriver et fornavn og efternavn som for eksempel Josefine Hjorthaab, får man ikke at vide hvor mange der hedder ”Josefine Hjorthaab” men man får at vide hvor mange der hedder ”Josefine” til fornavn og hvor mange der hedder ”Hjorthaab” til efternavn.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar