Evaluering af elevers udbytte af undervisning

Evaluering af elevers udbytte af undervisning

Modulopgave 1 - Matematik

Sarah-Marie - Carina - Josefine - Mette

Indledning

Vi er i praktik på XX skole, hvor vi har en 4. klasse i matematik. Der er 16 elever, hvoraf der er 6 drenge og 10 piger. Vi har lavet en aktivitet, hvor der er mulighed for at evaluere elevernes udbytte af den pågældende undervisning. Kravet til aktiviteten er, at den skal omhandle sandsynlighedsbegrebet. Vi har udvalgt en aktivitet i klassens grundbog ”Kolorit” som vi finder interessant at arbejde med i denne sammenhæng. Under og efter aktiviteten har vi observeret og evalueret elevernes udbytte af undervisningen i form af forskellige evalueringstyper.

Aktivitet 1

Eleverne skal trække talkort fra 1-10 og komme så tæt som muligt på 20, når tallene lægges sammen. De skal være 2-6 spillere og hver spiller skal have 10 centicubes. Talkortene blandes og lægges i en bunke med bagsiden opad. Hver spiller lægger to centicubes i puljen.

Første spiller trækker kort fra bunken - et ad gangen. Tallene på talkortene lægges løbende sammen.

Spillerne må trække så mange kort de vil. Det gælder om at komme tættest på summen 20. Kommer eleven over 20, har eleven tabt runden. Når eleven stopper, skal eleven lægge sine kort tilbage i bunken som blandes. Næste spiller skal prøve at komme tættere på 20. Den spiller som kommer tættest på 20 vinder puljen.

Læringsmål

Undervisningsmål – som er obligatoriske for alle:

o   Eleven kan undersøge tilfældighed og chancestørrelser gennem eksperimenter

o   Eleven har viden om metoder til at undersøge tilfældighed og chance gennem eksperimenter

Læringsmål – som vi selv har formuleret:

o   Eleven kan komme med relevante, intuitive gæt på udfaldet af enkelte eksperimenter

o   Eleven ved hvad chancebegrebet er og kan forklare det til andre

o   Eleven kan regne ud om han/hun skal trække et til kort

o   Eleverne kan finde ud af, om der er en strategi eller ej

o   Eleven har undervejs overblik over summen af talkort

Sammenhæng mellem aktivitet og mål:

Der er en klar sammenhæng mellem aktivitet og mål, da begge dele knytter sig til sandsynligheds- og chance begrebet. I aktiviteten er det nødvendigt for eleven, at få en vis form for forståelse af udfaldet af de forskellige muligheder ift. at trække et kort. Eleven skal med andre ord kunne regne ud, om han/hun skal trække endnu et kort for at nærme sig de 20. Eleven skal også kunne forklare sin strategi og begrunde, hvorfor man skal trække et kort mere eller ej. 

Evaluering 1 - observation

Til brug for vores første evalueringsmetode hvor vi har valgt observation har vi udarbejdet et observationsskema. Observationsskemaet er opbygget således, at elevernes navne er koordineret i farvegrupper og skrevet op lodret. Vandret i observationsskemaet kan man se de fire kategorier som eleverne vil blive observeret ud fra. Det er følgende fire kategorier:

1.     Kan snakke om sandsynlighed

2.     Kan forstå sandsynlighed

3.     Skal have et hint

4.     Vil have bekræftelse

Vi har valgt at gøre brug af dette observationsark fordi man jf. Cato Bjørndal får mest muligt ud af observationerne hvis de er ført i en form for struktureret log. (Bjørndal: 2013) Vi bruger observation som evalueringsmetode da vi mener det er en god måde at kigge efter tegn på læring.

Evaluering 2 - spørgeskema

Vi har også udarbejdet et spørgeskema, for at få elevernes egen vurdering af deres læring. Her bliver de stillet spørgsmål ift. de udarbejdede læringsmål. Eleverne skal sætte kryds i det felt de mener er mest passende ift. deres forståelse for forløbet/aktiviteten. De har følgende muligheder:

1.     Thumbs up (jeg kan det)

2.     Thumbs middle (jeg kan det lidt)

3.     Thumbs down (jeg kan det ikke)

Beskrivelse af gennemført aktivitet

Vi lagde ud med at forklare eleverne aktiviteten. Herefter udleverede vi det materiale eleverne havde brug for, for selv at lave deres talkort fra 1-10. Størstedelen af eleverne havde ikke forstået opgaven og måtte derfor have en ny forklaring, da de var opdelt i grupperne. En enkelt gruppe tog en prøverunde, da de stadig ikke havde forståelse for opgaven. Der var også en del grupper der skulle sættes i gang ift. det med at tænke i sandsynligheder. Mange af dem trak ét kort efter det andet, uden at tænke over hvilke muligheder der var tilbage. Derudover var der til gengæld mange elever der overvejede, hvor mange kort de havde trukket og om det kunne betale sig at trække et nyt.

Gør rede for resultater

Vores første evaluering bestod af et observationsskema der var opdelt i farvegrupper. Heri har vi noteret ud for hver elev, om de forskellige observationer vi gjorde os ved den enkelte elev.

For at få et overblik over observationer har vi lavet et diagram, hvori vi kan se hvor mange elever der ifølge observationen er placeret i de forskellige kategorier. De forskellige elever kan være krydset af flere steder.
Vi konkluderer, at størstedelen af eleverne har forståelsen af sandsynlighed, og en del af dem er også i stand til at snakke om sandsynlighedsbegrebet. Der var til gengæld også en hel del elever som havde brug for et hint, da de først var i gang med aktiviteten. Efter de havde fået et hint, kunne de fleste dog forstå sandsynlighed. Der var også en lille del elever, som bare ønskede at få bekræftelse.

Vores anden evaluering var et spørgeskema, hvor eleverne selv skulle svare på fire spørgsmål. Dette spørgeskema giver os mulighed for at evaluere på elevernes eget udbytte af undervisningen. Vi kan se, at det var størstedelen der havde forstået, hvad sandsynlighedsbegrebet betød og gik ud på. Dog var der også en tredjedel der kun havde forstået det lidt. Kun få havde ikke forstået sandsynlighedsbegrebet endnu.

I forhold til det med at kunne snakke med andre om, hvad chancebegrebet er og betyder, var der en lige fordeling af elever der kunne det godt og kunne det lidt. Der var igen kun få der ikke kunne det.

Derudover var der en hel del elever, som havde forstået at de skulle udregne hvor mange kort de havde trukket, for at se om de var tæt på 20. Kun én havde ikke opdaget denne metode. Mange af eleverne havde derudover også overblik over summen af deres talkort og kunne løbende addere disse, for at udregne om de skulle tage et kort mere. En fjerdedel havde kun halvt overblik over summen på deres talkort og en enkelt kunne ikke holde overblik imens.

I forhold til vores første observationsevaluering, kan vi se at de fleste elever har forstået, hvad sandsynlighed er. Her er der afkrydset 10 elever ud af 16. I vores spørgeskema evaluering, har 8 ud af 16 elever sat kryds i, at de har forståelsen af sandsynlighed. Dvs. at det vi har observeret er meget lig, hvad eleverne selv mener, de kan.
Det samme gælder, når det kommer til om eleverne kan snakke om chancebegrebet. Hertil har vi observeret, at 8 elever kan snakke om sandsynlighed, og 7 elever har selv sagt, at de godt kan snakke om det.
Desuden er der 7 elever der kan snakke lidt om sandsynlighed og 5 der har en halv forståelse af chancebegrebet, hvilket vi også ser passer med vores observation ’skal have et hint’, da der er 6 elever der havde brug for et hint.

Vi kan derfor konkludere, at de observationer vi har gjort os under aktiviteten, er meget lig hvad eleverne selv mener, at de har fået ud af undervisningen.

Litteratur:

·      Bjørndal, C.R.P (2013). Det vurderende øje.  Århus: forlaget Klim.

·      Freil, F., & Kaas, T. (2007). Kolorit. Matematik for fjerde klasse - grundbog. København: Gyldendal