Modulopgave 1 - Evaluering af elevers udbytte af undervisning:
Undervisningsaktivitet
Vi har lavet en undervisningsaktivitet, der hedder Hestevæddeløb.
Selve aktiviteten foregår udenfor, i en femkantet bane. Aktiviteten går ud på at 11 elever skal være heste og får et tal mellem 2 og 12. De resterende elever skal nu gætte, hvilken hest der sandsynligvis først kommer i mål. Efter alle har stemt på en hest, skal eleverne, som ikke er heste, en af gangen slå med to terninger. Det antal øjne terningerne viser, skal hesten med det nummer rykker et felt frem.
Vi havde lavet banen med 5 kegler, dvs. når et tal er blevet slået 5
gange har den hest vundet.
gange har den hest vundet.
Grunden til at vi ikke lavede en længere bane, var at vi ville kunne
lave mange omgange af spillet, for at resultaterne blev så tætte på sandsynligheden som muligt. En anden grund var at alle eleverne skulle prøve, at være heste og føle sig som en del af spillet og dermed opnå større motivation.
lave mange omgange af spillet, for at resultaterne blev så tætte på sandsynligheden som muligt. En anden grund var at alle eleverne skulle prøve, at være heste og føle sig som en del af spillet og dermed opnå større motivation.
skitse af hestebanen |
Læringsmål
Forenklede fællesmål i sandsynlighed 1.-3. Klasse, fase 2:
- Færdighedsmål: Eleven kan udtrykke chancestørrelse ud fra eksperimenter.
- Vidensmål: Eleven har viden om chanceeksperimenter
Vores læringsmål for lektionen:
- Eleverne får forståelse for kombinatorisk sandsynlighed ved udregning af summen af to terninger.
Sammenhæng mellem aktivitet og mål
Sammenhængen mellem aktivitet og mål er, at efter et par runder burde eleverne få en idé om chancestørrelserne for de forskellige hestenumre og får forståelse for den kombinatoriske sandsynlighed, og at de store tals lov er gældende jo flere gange man prøver.
Tegn på læring
Undervejs i vores undervisningsaktivitet, kunne vi observere, om hvorvidt eleverne havde fået forståelsen for, hvilken hest der havde størst sandsynlighed for at vinde. Vi noterede deres gæt ned på et stykke papir, som kan ses i vores bilag nedenfor. Vi sammenlignede drengenes og pigernes gæt med hinanden og ud fra sammenligningen kan vi se, at deres gæt er meget forskelligt. Dette lagde vi blandt andet også mærke til, da vi havde samtaler med eleverne undervejs i timen. Blandt andet fik drengene forståelsen af at sandsynligheden for at slå 2 med to terninger, var betydeligt mindre i forhold til at slå 7 med to terninger.
Evaluering
En måde vi lavede evaluering var ved vores samtaler med eleverne undervejs, og vores oversigt over satsninger(se tegn på læring).
Derudover lavede vi en fælles klassesamtale til sidst, hvor vi samlede op på resultaterne og tog en fælles snak med eleverne omkring, hvorfor nogle heste havde større chance for at vinde end andre.
Ud fra den formative evaluering kunne vi se en større forståelse hos drengene end pigerne. Samtalen i klassen blev af uforudsete grunde ikke mulig med pigerne, derfor kan vi kun bedømme denne evaluering ud fra timen med drengene. Her var mange aktive og udviste ud fra deres svar en god forståelse af læringsmålet.
Variation og forbedringer.
Vi kunne dog godt have været planlagt en mere konkret skemamæssig gennemgang til sidst, for at sikre at alle eleverne kunne forstå sandsynlighederne, og have sat lidt ekstra tid af til dette. Ved mere tid kunne eleverne også have snakket om det i grupper først, så der var flere elever der fik mulighed for at snakke om det.
Drengenes satsninger |
Pigernes satsninger |
Den opgave vi blev inspireret af |
Eksempel på nr. til eleverne |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar