DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Århus Universitet
Referat af artikel
"Lærere oplever ikke nationale test som et brugbart redskab" hedder artikel. Den er skrevet af Knud Holt Nielsen og er udgivet d. 13.09.2016, som gør den aktuel for vores nuværende situation som lærerstuderende.
Efter syv år er der lavet en statistisk undersøgelse på, hvad skoleledere og lærere mener om de nationale test i folkeskolen.
Jeppe Bundsgaard, der er professor i fagdidaktik på DPU, Aarhus Universitet og Morten Rasmus Puck, står bag rapporten ’Nationale test: Danske lærere og skolelederes brug, holdninger og viden’. Rapporten viser viser, at både skoleledere og lærere har begrænset viden om, hvordan de skal bruge resultaterne fra de nationale test og generelt hvordan de skal fortolkes. Dette kan give komplikationer i forhold til den enkelte elevs læring og udvikling ud fra testen.
Jeppe Bundsgaard, der er professor i fagdidaktik på DPU, Aarhus Universitet og Morten Rasmus Puck, står bag rapporten ’Nationale test: Danske lærere og skolelederes brug, holdninger og viden’. Rapporten viser viser, at både skoleledere og lærere har begrænset viden om, hvordan de skal bruge resultaterne fra de nationale test og generelt hvordan de skal fortolkes. Dette kan give komplikationer i forhold til den enkelte elevs læring og udvikling ud fra testen.
Selvom de nationale test er tilpasset elevernes niveau, føler flere af eleverne sig presset og triste ved deltagelsen af de nationale test. Her er det særligt de fagligt svageste elever dette opstår. Det menes ikke at tilpasningen af niveauet lever op til praksis.
Undersøgelsen viser, at lærerne gør eleverne klar til at kunne tage testen og blive gode til testen, men det betyder ikke, at eleverne er gode til det, som det ønskes at måle. Dette kaldes "’teaching to the test’.De nationale test har haft til hensigt at give lærerne viden om deres elever, men størstedelen af dem mener ikke, at der opstår ny viden. De mener tværtimod at testen trækker deres fag i en forkert retning og fokus ligger et forkert sted.
Skolelederne ser mere potitivt på de nationale test, men kan godt se, at de fylder for meget for både de kommunale forvaltninger, for lærerne og for forældrene.
Skolelederne ser mere potitivt på de nationale test, men kan godt se, at de fylder for meget for både de kommunale forvaltninger, for lærerne og for forældrene.
http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/laerere-oplever-ikke-nationale-test-som-et-brugbart-redskab/
Ud fra følgende artikel "http://www.bt.dk/danmark/danske-skoleelever-opfordrer-til-reform-af-nationale-test" kan man konstanter at de Danske Skoleelever er glad for de nationale test, da det giver eleverne en form for tryghed. Formanden for Danske Skoleelever udtrykker, at han gerne vil have fjernet "teaching to the test" da det er et problem. I artiklen udtrykker han også at han vil have de nationale test bliver genovervejet da lærerne misforstår elevernes resultater.
SvarSletErich Wittmann, en tysk matematik didaktiker, har skrevet en tysk artikel om dette emne som hedder "VerA & Co.: Qualitätsabsenkung durch „Qualitätssicherung“. Hvilket oversat betyder, at sammenligningstests som PISA, VerA eller nationaltests i Danmark sænker kvaliteten selvom det egenligt skal være med til en "kvalitetssikring".
SvarSletWittmann skriver her om kompetenceorienterede sammenlignings-tests som efter hans mening på lang sigt resulterer i det modsatte af det som politikerne håber på. Man har indført f.eks. nationaltests i håb om, at kunne sikre undervisningskvaliteten gennem sammenligning af elever, skoler, kommuner osv.
Dette udmunder efter Wittmann i et lavere fagligt niveau blandt folkeskoleeleverne af 2 grunde:
1. I testen bearbejdes et matematisk emne på cirka 5 minutter. Dette gengiver dog ikke en matematisk problemløsningsprocess. Han skriver at det er en ting at kunne bestå en test men en helt anden at kunne forstå et fag og at kunne anvende sin viden i brugbare sammenhænge.
2. Skoleklasser er komplekse sociale systemer og det er ikke muligt at styre disse udefra. Fællesskabet brydes når man prøver at tage indflydelse på sytemet og derfor er en overvågning af elevernes læring gennem nationale tests ikke produktivt. Wittmann refererer her til en tysk sociolog, Helmut Willke, som har udgivet tre bøger omkring denne teori.
Erich Wittmann gør altså klart, at det for ham ikke er en god løsning at bruge nationale tests i folkeskolen, da dette for det første ikke øger fagets forståelse og for det andet ikke gavner fællesskabsfølelsen i folkeskoleklasser.
Hvis i vil læse mere så kan man finde artiklen på
http://www.mathe2000.de/sites/default/files/VerA-und-Co.pdf
Jeg har også læst mange steder at de nationale tests bliver vurderet som værende noget der ikke gavner hverken elever eller lærere.
SvarSletSenest læste jeg på information.dk hvordan de nationale tests vurderes som værende mangelfulde idet de giver upræcise resultater og ikke kan hjælpe læreren med at planlægge og tilrettelægge den fremadrettede undervisning, da hver elev i klassen får en individuel test. Læreren har altså ikke en jordisk chance for at vurdere eleverne på baggrund af den samme viden/de samme spørgsmål. Dette opfattes som værende et problem, hvilket også er hvad du Carina har skrevet at Jeppe Bundsgaard og Morten Rasmus Puck siger - nemlig at læreren altså ikke ved hvad de skal bruges resultaterne til.
Noget andet der er værd at bide mærke i er en matematiklærers forsøg med de nationale tests.
En matematiklærer har nemlig testet sin klasse med tre dages mellemrum og fået vidt forskellige resultater (resultaterne for de enkelte elever svinger med 20%) hvorfor leder af SOPHIA, Stig Skov Mortensen er skeptisk.
En der ikke er skeptisk over for de nationale tests er kontorchef Rasmus Vanggaard Knudsen fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Han udtaler at usikkerheden omkring de nationale test ikke er kritisk høj og eftersom der bliver gennemført en hel del frivillige tests om året, må lærerne vel alligevel kunne bruge resultaterne til noget.
Hop ind på artiklen her hvis I har lyst til at læse lidt mere!
https://www.information.dk/indland/2014/11/nationale-test-gavner-hverken-elever-laerere
Når man går ind på undervisningsministeriet, umv.dk, og læser om netop disse national test, kan man læse at læreren kun får resultaterne af vide. Læreren kan derfor ikke selv se hvilke fejl eleverne laver. Resultaterne er fortrolige, så eleverne kan tage testen flere gange i løbet af skoleåret. Dette er sikkert for at man kan se om eleverne rykker sig fagligt i løbet af året. På den anden side, kan det dog være svært at hjælpe eleverne videre, når man ikke kan se hvilke fejl den enkelte elev laver, og derved ikke får mulighed får hjælpe med det der reelt er deres problemer.
SvarSletPå en måde kan jeg godt se det gode ved disse test, da man som lærer kan se hvor ens elever er rent fagligt i forhold til landet, men det lyder også fra de artikler der er kommenteret med, at der er plads til forbedring.
https://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Elevplaner-nationale-test-og-trivselsmaaling/Nationale-test/Om-nationale-test
På hjemmesiden Our world in data kan man se PISA resultater fra hele verden i årene fra 2000 til 2012. Man kan hermed få et overblik over landenes prøveresultater og sammenligne dem. Hvis man ser på verdenskortet, kan man se, at specielt de østasiatiske lande har høje prøveresultater.
SvarSletPå hjemmesiden kan man også vælge at se resultaterne i et diagram og udvælge de specifikke lande, man gerne vil sammenligne og se udviklingen af.
Hvis du har lyst til at tjekke det ud, så tryk på linket herunder:
https://ourworldindata.org/global-rise-of-education#learning-outcomes